Snogen der bed Adrian Doyle

Adrian Doyle, yngste søn af den litterære agent Arthur Conan Doyle, søgte i sin levetid at tjene så meget som overhovedet muligt på pengemaskinen Sherlock Holmes. Under og kort efter Anden Verdenskrig udgav de tre danske forlag Gyldendal, Politikens Forlag, og Forlaget Nyttebøger dele af de kanoniske skrifter. Men takket være den manglende kommunikation i krigsårene havde de ikke kontakt til arvingerne. Gyldendal havde dog tilsidesat et beløb til betaling af rettighederne. Da udgivelserne kom Adrian Doyle for øre, sagsøgte han øjeblikkelig de tre forlag og krævede skyhøje summer i erstatning. Han klagede desuden over en illustration i Politikens Stjernehæfter tegnet af Storm P, som han sagde var latterlig.

Sagen blev bragt i Berlingske Tidende d. 21. marts 1948, og i det engelske tidsskrift "The Author" skrev Adrian: "Danmark ligger i særklasse hvad angår litteratur røveri - Danmark har udviklet en enestående litterær gangstermoral - de litterære gangstere i Danmark formerer sig som paddehatte!" Osv. Denne sag er iøvrigt belyst i artiklen Mysteriet om den iltre herre.

Også i mange andre lande f.eks. Rusland anlagde Adrian Doyle sag imod folk, som han håbede at kunne kræve penge af i Sherlock Holmes' navn. I New York tog han hurtigt afstand fra The Baker Street Irregulars playing the Grand Game. Han kunne ikke tåle at høre den sandhed, at hans far var den litterære agent, og at Dr. Watson skrev historierne om Sherlock Holmes. Han lagde derfor sag an imod flere medlemmer af BSI. Uenighederne blev dog dysset ned, da Adrian blev inviteret til nogle af middagene. Min gode ven og æresmedlem af Sherlock Holmes Klubben Paul Smedegaard, BSI fortalte om engang under en af BSI-weekenderne i New York, hvor Adrian kom gående på gaden sammen med Julian Wolff. Midt under samtalen spurgte Adrian: "Would you like to meet my father?" Underforstået, kunne du tænke dig at møde min far, Arthur Conan Doyle, for så kunne det sagtens lade sig gøre ved en spiritistisk seance. Herefter gik samtalen i stå.

Adrian Doyle

Adrian var gift med den danske Anna Charlotte, datter af skibsreder S. Andersen og opvokset på Strandboulevarden i København. Hun var som ung ansat som salgs-rejsechef hos Elisabeth Arden og opholdt sig i 1937 i Berlin. Hun mødte Adrian ved et selskab i London i forbindelse med kroningen af George d. 6. Anna Doyle besøgte iøvrigt Sherlock Holmes Klubben i januar 1955.

Adrian brugte sine penge på et liv som playboy og opdagelsesrejsende. Han tog på månedlange safariture i Afrika med ekspeditioner til Zanzibar og Madagascar. Han rejste på havforskningsekspeditioner i Ny Guinea og Borneo og fangede hvide hajer. Ægteparret var schweiziske statsborgere grundet skattely, ejede et slot i Schweiz samt en pragtfuld villa i Sintra udenfor Lissabon. Da magasinerne "Collier's" og "Life" tilbød Adrian pæne summer for at skrive nye Holmes historier, kunne han heller ikke stå for fristelsen,og resultatet blev en stak noveller - de bedste tilrettet af John Dickson Carr. I et tv-interview med Adrian fra 60'erne ryger han store cigarer som en anden Henry Lauritzen, og han kører op til slottet i sin Lamborghini Miura sportsvogn:

Interview med Adrian Doyle 1/3

Men lad os gå tilbage i historien til Englands storhedstid. Ifølge en legende forsøgte den britiske flåde at ære helten fra slaget om Trafalgar ved at bringe Horatio Nelson tilbage til England nedsænket og dermed konserveret i en tønde rom. På samme måde forsøger vi, der nu er her tilstede* at ære Sherlock Holmes og den verden, hvor det altid er 1895 ved at lade os selv konservere med, hvad der nu måtte være i vore glas. Med én undtagelse: Jeg ønsker at udbringe en skål - ikke for et menneske men for et krybdyr, der med sit velrettede bid har bragt lykke og morskab i vor kreds.

Interview med Adrian Doyle 2/3

Skæbnen ville, at Adrian Doyle blev bidt af en snog i maj måned 1948 (sandsynligvis d. 20.), imens han opholdt sig i Conan Doyle-familiens feriehus ved Bignell Wood i Hampshire. Ikke en harmløs snog, som vi kender den, men en  Vipera berus - den eneste giftige slange i England. Dette understøttes af, at Adrian måtte en tur på hospitalet efter biddet. Nyheden blev rapporteret i en spalte i "The Hampshire Observer" d. 22. maj og i en United Press release i "The Boston Globe."

Interview med Adrian Doyle 3/3

Denne historie bredte sig hurtigt i de amerikanske Sherlock Holmes-klubber, og medstifteren af The Hounds of the Baskerville (sic) i Chicago, Charles Collins, havde historien med i sin spalte "A Line-o-type or Two" i "Chicago Tribune" d. 31. maj. Dette medførte, at Hugo's Companions i Chicago undførte den skål, som jeg nu gerne vil udbringe her. Ingen ringere end Vincent Starrett omtalte skålen i sin klumme "Books Alive" i "Chicago Tribune" d. 27. juni 1948.
Til snogen der bed Adrian Doyle - må han gøre det igen!

*  Der er tradition for at udbringe skåler til personer eller emner i de kanoniske skrifter ved Sherlock Holmes Klubbens møder. Denne skål blev drukket ved klubbens Aarsmøde d. 7. januar i år. Teksten må ikke gengives uden tilladelse fra Jens Byskov Jensen, BSI.

Kvindelig Dr. Watson

Den amerikanske skuespiller Lucy Liu skal spille Dr. Watson i en ny serie på den amerikanske tv-kanal CBS. Mange undrer sig højlydt over valget af en kvindelig Watson. På det sociale netværk Twitter har man bl.a. kunnet læse disse kommentarer: "I'm trying to figure out in what universe Jonny Lee Miller and Lucy Liu make a good Holmes-Watson." - "Dear sir Arthur Conan Doyle (sic), I am so very sorry and honestly, sir, ashamed at the things we do in the name of profit." 

Lucy Liu er bedst kendt for sine roller i filmen "Charlie's Angels" og tv-serien om "Ally." Hun skal spille Dr. Joan Watson, som bor sammen med Sherlock Holmes (spillet af Johnny Lee Miller) i Brooklyn. I seriens pilot-afsnit "Elementary" arbejder Watson som læge for NYPD men mister imidlertid sin licens til at praktisere, efter at en af hendes patienter dør. Umiddelbart lyder serien ikke overbevisende, men det er som bekendt farligt at drage følgeslutninger, før man har data. Vi afventer begivenhedernes gang.

Spiller Holmes golf?

På det seneste møde i Common Loafers of Kolding blev det indgående drøftet, hvorvidt det kunne antages, at mesteren spillede - undskyld spiller - golf.

Der var ikke umiddelbar enighed om spørgsmålet som nogle (ingen nævnt og dermed ingen hængt ud) måske fandt af mindre relevans end andre, men Gascogne anførte ganske overbevisende, at der i hvert fald ikke er omstændigheder i de for tiden til rådighed værende annaler, der modsiger en sådan uhyre nærliggende og naturlig antagelse.

Tværtimod ved vi, at Holmes holder af sportslig udfoldelse, og for eksempel mesterligt behersker den ædle kunst til selvforsvar, der i dag så prosaisk benævnes "boksning".

En mesterspiller i golf skal - som det er enhver gentleman bekendt - ud over at kunne beherske den særdeles vanskelige teknik til perfektion tillige kunne bevare overblikket i pressede situationer, kunne overskue komplekse sammenhænge, styre sit temperament (skønt al rimelig måske tilsiger, at udstyret burde kastes i nærmeste vandhazard) og kunne forudse og planlægge forløbet af spillet.

Det er klart, at Holmes med lethed opfylder alle disse kriterier.

Da han med sikkerhed - som en sand gentleman - altid vil beholde sin amatørstatus resterer alene spørgsmålet om hvilket handicap han må formodes at spille i.

Vi kommer herved nok ud i antagelser, men har dog så fast et grundlag, at disse nærmer sig deduktioner.

Vi kan tage udgangspunkt i, at den bedste amtørspiller hvis resultater kendes må være hedengangne Kære Leder Kim Jong-Il, der ved åbningen af Nordkoreas første golfbane præsterede at gå en runde i 38 slag under par og herunder levere fem gange hole in one. Derved slog han den hidtil kendte verdensrekord - og det var endda første gang, han havde haft en golfkølle i hænderne.

Utroligt flot, fristes man til at sige, men det må jo antages at Holmes i såvel teknisk henseende som i course-management er Kim langt overlegen, hvorfor man uden videre kan lægge til grund, at Holmes ville have været ihvertfald et par slag bedre.

Vi har herefter et ret sikkert grundlag for at fastlægge, at Holmes ville kunne gå en bane med en par på 72 i 40 slag under par, og at hans handicap derfor er minus 40.

Det ligger herefter fast, at mesteren spiller golf. Jeg foreslår derfor, at vi på næste møde afsætter tid til at - ved holdbar deduktion mellem de obligatoriske skåler - at udfinde i hvilken klub Holmes kan antages at være medlem, og - når denne øvelse er vel overstået - derefter planlægger en ekskursion for at blive den første Sherlock Holmes Klub i mands minde, der vil kunne samtale ham, og tilbyde ham medlemskab. Da alle medlemmer af vores ædle klub er æresmedlemmer, må vi naturligvis finde på en anden og passende titel.

Samtidig vil hans sublime golfspil kunne nydes, og bedre bliver det vist ikke.

Med den respekt, der måtte tilkomme jer

Gascogne
(Æresmedlem)

Sherlock Lives!

En bevægelse der har til formål at sprede det gode budskab er under opsejling. Mange steder på internettet kan man følge dens fremstormen. Under kampråbet #believe in sherlock spredes kampagnen overalt, hvor mennesker færdes. Deltag i morskaben, print billederne ud og hæng dem op på arbejdspladsen, undervisningsinstitutionen, biblioteket, del dem ud til venner, bekendte, kolleger, fremmede, medpassagerer i bussen, toget, sæt dem under vinduesviskere på parkerede biler. Kun fantasien sætter grænsen. "The Game is Afoot!"

A Scandal In Belgravia

Sæson 2 i BBCs serie "Sherlock" åbnede 1. januar i år med afsnittet "A Scandal in Belgravia." En helt og aldeles fremragende episode.

Benedict Cumberbatch og Lara Pulver (Irene Adler).

The Grand Game

Når man som Sherlockianer er blevet klar over, at Sherlock Holmes er en levende person, og det var Dr. Watson, der skrev historierne, så er man nået til det stadie, hvor man spiller "The Grand Game." For i historierne om Sherlock Holmes optræder der af og til uoverensstemmelser - måske passer togplanen ikke med destinationen, adressen er fiktiv, datoer optræder uden sammenhæng eller lignende. Og her er Sherlockianerens rolle at skabe system i kaos ved at forklare disse uoverensstemmelser. Det kan være en kilde til stor morskab.

The Grand Game, Vol. I

I januar 2011 udgav The Baker Street Irregulars i New York første bind i en serie på to bind med titlen The Grand Game - A Celebration of Sherlockian Scholarship. Dette første bind indeholder artikler fra 1902-1959 fordelt over 437 sider med over 40 fotografier og illustrationer. Bogen er indbundet og redigeret af Laurie R. King og Leslie S. Klinger. Der er tale om et formidabelt udvalg af materiale. Flere af artiklerne har tidligere været svært tilgængelige, da de ellers kun har været bragt i magasiner i små oplag eller dyre antikvariske bøger. Enkelte artikler er gået over i historien som rene klassikere. Fælles for det alt sammen er, at forfatterne er af enten engelsk eller amerikansk oprindelse. 

Hvis man vil sikre sig et eksemplar af denne imponerende bog, bør man skynde sig at bestille den hos The Baker Street Journal, da der i skrivende stund ikke er mange eksemplarer tilbage af oplaget. Desuden udgav The Baker Street Irregulars andet bind i serien i januar i år. Her er der tale om artikler fra 1960-2010 ligeledes skrevet af en række prominente engelske og amerikanske Sherlockianere. Denne bog er på 408 sider med mere end 60 fotografier og illustrationer, indbundet, og redigeret af Laurie R. King og Leslie S. Klinger. Der planlægges en særlig, signeret udgave af begge bind i et yderst begrænset oplag til udgivelse i marts 2012. Hertil vil der desuden være en ekstra bog om oprindelsen af "The Grand Game." Prisen på denne særudgave kendes endnu ikke. Men, som det gamle ordsprog siger, man bør måske smede imens suppen endnu er kold, og Guldlok ikke er blevet ædt af ulven. Risikoen for at første bind af "The Grand Game" bliver udsolgt, inden særudgaven bliver tilgængelig, er tilstede. Og skulle sidstnævnte blive revet væk, er man på glat is. 

The Grand Game, Vol. II

Holmes som harmonikaspiller

The Blanched Soldiers afsluttende bemærkninger i forrige indlæg må karakteriseres som gætterier. For det første har Dr. Watson næppe været kvalificeret til at bedømme Holmes musikalske evner, og for det andet kan det ikke udelukkes, at Holmes har spillet harmonika. Måske har han endda været virtuos også på dette instrument, samtidig med at hans spillestil og håndtering af instrumentet har været særegen. Når man betænker, hvordan han kunne få de skønneste klange ud af sin Stradivarius, mens violinen blot lå på hans skød, kan det bestemt ikke udelukkes, at han f.eks. har kunnet fremføre wiener-valse på harmonikaen, mens han læste avisen henslængt i lænestolen. Evnen til at spille harmonika kunne eventuelt være ham nyttig, når han – gerne forklædt som common loafer – i forbindelse med sine undersøgelser måtte optage forbindelse med folkelige typer.

De Koldingensiske Loafers

Torsdag aften mødtes The Common Loafers of Kolding til endnu en festligholdelse af "The Grand Game." Klubbens æresmedlemmer havde forud for aftenen læst "The Gloria Scott," som for enkelte medlemmer virkede bekendt. Denne historie var nemlig også blevet læst før foreningens sidste møde, men da den på alle måder er en klassiker, tåler den nok en genlæsning. Æresmedlemmerne fornøjede sig over pubbens tønde med real ale og diskuterede først Sherlock Holmes' forhold til kortspillet poker. Man enedes om, at Holmes nok er bekendt med spillet til trods for, at det ikke er nævnt ved navn i de kanoniske skrifter. Holmes' alter ego Altamont i "His Last Bow" må nok være pokerspiller. Der blev mindet om Col. Sebastian Morans medlemskab af kortklubberne The Bagatelle og The Tankerville i "The Empty House," hvilket i mere end én forstand blev hans ruin.

Endvidere blev kolesteroltal diskuteret i flæng med fortidens julefrokoster, harmonikaspil og BBC-serien "Sherlock." Selv om Sherlock Holmes' violinspil til tider beskrives som "særpræget," må man formode, at han ikke spiller harmonika. Watson beskriver ham jo netop som musikalsk.

Wear Sherlock BBC

Hvis man interesserer sig for mode eller blot mangler nyt tøj, bør man studere Wear Sherlock BBC. Dette er en blog, som diskuterer de beklædningsgenstande og accessories der anvendes af skuespillerne i BBC-serien "Sherlock" med Cumberbatch og Freeman. Men også andre genstande i serien - så som kopper, puder, paraplyer, og sågar numrene 2 2 1 B på hoveddøren - omtales. Og hvis det er muligt, beskriver bloggen, hvor tingene kan købes.

STUD - Watsonian Weekend

I en årrække - ni år for at være eksakt - har de to Sherlockianske foreninger "STUD Sherlockian Society" og "The Watsonians" i Chicago afholdt en weekend i foråret med en række aktiviteter. I år finder dette sted i dagene fredag d. 30. marts til søndag d. 1. april. Det er STUD Master Bill Sawisch og presidenten for "The Watsonians" Susan Z. Diamond, ASH, BSI, der står for arrangementet.

Weekenden starter fredag aften med den traditionsrige middag på Schiller Four Points hotel i Schiller Park. Forfatteren Robert Goldsborough vil tale ved middagen. Goldsborough skrev syv Nero Wolfe-romaner efter Rex Stouts død, og ved middagen vil Goldsborough fortælle om Stout og hans tid i BSI.

Om lørdagen løbes det 31. årlige Silver Blaze galopløb på Hawthorne Race Course. Deltagerne inviteres til frokost og de sædvanlige skåler i en privat skybox ved målstregen.

Søndag afsluttes weekenden med The Fortescue Honors brunch i restaurant Mirage på hotel Schiller Four Points. Hvis man skulle være i nærheden af Chicago denne weekend og have lyst til at deltage, er man velkommen til at kontakte undertegnede. 

BBC igen

Efter at have set indtil flere afsnit af den nye BBC-serie med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman som Holmes og Watson er det min mening, at serien byder på førsteklasses underholdning. Venskabet imellem de to beskrives på en passende måde, og mange canoniske detaljer er indeholdt i seriens afsnit, omend de er bragt frem i tiden til det moderne London. Jeg vil give serien fire ud af fem stjerner.

BBC Sherlock

Efter netop at have set episoden "Study in Pink" i BBC-serien "Sherlock" med Benedict Cumberbatch som Sherlock Holmes og Martin Freeman som Dr. Watson må jeg sige, at det er god underholdning. Hvis man blot betragter serien ud fra den præmisse, at det er en britisk krimiserie, bliver man næppe skuffet. BBC laver sjældent dårlige krimiserier. Sherlock er kvalitetsfjernsyn for alle, der kan lide en engelsk krimi. Jeg havde forventet at blive forstyrret af seriens omskrivning af Sherlock Holmes' univers til nutidens verden, men i virkeligheden føltes det rigtig rart. Der er ingen distance imellem os som seere og begivenhederne - vi kan umiddelbart sætte os ind i handlingen og problemstillingerne, fordi de finder sted i vores tid. Når man beskæftiger sig med en original opsætning fra Victoriatiden, skal man af og til gøre sit hjemmearbejde og sætte sig ind i forskellige forhold, for at forstå personernes reaktioner. 

Martin Freeman leverer en fantastisk flot Watson. Som seer får man et indblik i personen John Watson, som man indtil nu kun har kunnet forestille sig. Det er en banebrydende fremstilling, som jeg finder yderst troværdig og tiltalende. Cumberbatchs fremstilling af Holmes er bestemt heller ikke dårlig (den er klasser bedre end det seneste forsøg fra Robert Downey, Jr.), men efter min smag er Holmes her stadig lidt for manisk og decideret usympatisk. Jeg glæder mig til at se seriens næste afsnit for at afgøre, om dette indtryk ændres. 

Er dette en god filmatisering af Sherlock Holmes-fortællingerne? Tjoh. Måske. Det er ikke klassisk Holmes men der imod et eksperiment. Med tiden vil vi se, om eksperimentet lykkedes. 

Benedict Cumberbatch fortæller om sin rolle som Sherlock Holmes.

The Common Loafers of Kolding

Foreningens mødedatoer offentliggøres hermed:

Torsdag d. 23. februar kl. 19.30: The "Gloria Scott"

Tirsdag d. 3. april kl. 19.30: The Musgrave Ritual

Torsdag d. 7. juni kl. 19.30: The Reigate Puzzle

Sherlock Holmes forklædt

som "common loafer."

(5) There shall be no monthly meeting. [Buy-Laws of the BSI]

Ved middagen i The Baker Street Irregulars, som fandt sted i aftes i New York City, nævnte Wiggins, at det i år er 125år siden, A Study in Scarlet blev udgivet; det er 175 år siden, Dr. Joseph Bell blev født; det er 120 år siden, Basil Rathbone blev født; og det er 75 år siden, William Gillette døde.

Connie Keane, gift med Michael Keane, blev udnævnt til "The Woman." De canoniske skåler blev drukket, og "The Buy-Laws" samt Musgrave-ritualet blev læst op. En anden tradition er, at medlemmerne "stand on the terrace" for at mindes de medlemmer, der er døde i det forgange år. Dette citat stammer fra "His Last Bow," hvor Sherlock Holmes siger til Watson: "Stand with me here upon the terrace, for it may be the last quiet talk that we shall ever have." Det var lige før, Første Verdenskrig brød ud.

Sidst men ikke mindst bliver nye medlemmer udnævnt ved middagen. Traditionen tro tildeles hvert medlem en "titular investiture," som kan være et navn eller en genstand fra historierne. I begyndelsen blev medlemmerne opkaldt efter titler på historierne, men efter at medlemstallet oversteg de 60, måtte man udvide traditionen til også at omfatte andre navne og ting. I år blev følgende personer udnævnt:

"Thucidydes" - Mark Schwartz
"Birdy Edwards" - Phil Bergem
"Helen Stoner" - Helen Dorey
"Thorneycroft Huxtable" - Peter Accardo
"Baritsu" - Akane Higashiyama
"Inspector Lestrade" - Don Hobbs
"John Hector McFarland" - Donny Zaldin
"Mary Morstan" - Mary Anne Bradley

"It is the unofficial force - the Baker Street Irregulars." [SIGN]

I aften finder den årlige middag i The Baker Street Irregulars sted på The Yale Club i New York City. Middagen starter kl. 18.00 lokal tid, hvilket vil sige kl. 0.00 dansk tid, og er kun åben for medlemmer og inviterede gæster.

Da flere irregulars benytter sig af det sociale medie Twitter, kan man dog følge begivenhedernes gang via The Baker Street Blog, hvor updates fra Twitter vises. Hvis man er interesseret i weekendens program, findes det her. 

Tillykke, Mr. Holmes!

Det er i dag Sherlock Holmes fødselsdag. Dette fejrer klubben ved sit aarsmøde i morgen aften. Når "aarsmøde" ikke staves med "å," er det fordi, vores tidligere ærespræsident Henry Lauritzen gik ind for gammel retskrivning. Ved aarsmødet udbringer man de canoniske skåler til The Woman (Irene Adler), Mrs Hudson, broder Mycroft, og Den Anden Mrs Watson. Der kan desuden blive tale om skåler for andre dele af de canoniske skrifter. I The Baker Street Irregulars, som klubben har slægtskab med, var der oprindeligt to skåler ud over de nævnte; til citatet "The Game is Afoot!" og til The Second Most Dangerous Man in London. Ved klubbens aarsmøde vil der desuden være en række indlæg og taler om Sherlockianske emner. Mødet afholdes i år på en kendt italiensk restaurant, hvilket er yderst canonisk; Holmes og Watson spiste også italiensk. Bl.a. i "Bruce-Partington Planerne," hvor Holmes sendte det berømte telegram til Watson:

Am dining at Goldini's Restaurant, Glouster Road, Kensington. Please come at once and join me there. Bring with you a jemmy, a dark lantern, a chisel, and a revolver. S. H.

John Thaw

Den engelske skuespiller John Thaw ville være fyldt 70 år i dag. Vi kender ham alle som Chief Inspector Morse, der sammen med sin Dr. Watson i skikkelse af sergeant Lewis opklarer en række spændende sager - ofte i miljøet omkring Oxford-universitetet - for politistationen i Thames Valley. BBCs successerie om makkerparret har været genstand for megen genudsendelse i dansk fjernsyn, og det kan den i lang udstrækning også sagtens klare. Colin Dexter, der skrev romanerne om Morse, kendte sin Sherlock Holmes. Og Holmes nævnes da også flere gange i historierne. John Thaw døde d. 21. februar 2002.

Mobile app

Læsere med smartphones kan nu få bloggen via deres telefon ved at scanne vores QR barcode. Scroll ned i menuen til højre og scan koden med din telefon.

Nordjysk møde

The Cimbrian Friends of Baker Street afholdt møde i Nørresundby igår. Det blev til nogle hyggelige timer, hvor cimbrerne diskuterede canoniske spørgsmål af forskellig karakter. Der blev overbragt hilsener fra fælles venner i ind- og udland.

Compliments of the Season...

"I had called upon my friend Sherlock Holmes upon the second morning after Christmas, with the intention of wishing him the compliments of the season. He was lounging upon the sofa in a purple dressing-gown, a pipe-rack within his reach upon the right, and a pile of crumpled morning papers, evidently newly studied, near at hand. Beside the couch was a wooden chair, and on the angle of the back hung a very seedy and disreputable hard felt hat, much the worse for wear, and cracked in several places. A lens and a forceps lying upon the seat of the chair suggested that the hat had been suspended in this manner for the purpose of examination." - BLUE

Selvom juledagene er passeret, skal vi ikke undlade at minde medlemmer og læsere om denne klassiske episode i "The Blue Carbuncle." I videoen ovenfor spilles Sherlock Holmes på bedste vis af Peter Cushing.

Sherlock Holmes 2 - Skyggespillet

Filmen havde premiere i dag, og undertegnede har set den. Men da jeg ved, at mange læsere vil se filmen på et senere tidspunkt, skal jeg ikke kommentere handlingen. Det er nok at sige, at filmen påvirkede mig på stort set samme måde, som forgængeren: I starten følte jeg mig forstyrret af den store mængde action og det høje tempo, men efterhånden vænnede jeg mig til det, og til sidst måtte jeg overgive mig. I filmens sidste scener mærkede jeg bestemt en gennemtrængende genialitet.

Det er en flot film. Meget er anderledes, end jeg havde forestillet mig det, men alligevel er det ikke udenfor karakter. Det er et spørgsmål om fortolkning. Dette er, efter min mening, netop det fine ved Guy Ritchies film: En moderne, storslået, og scenisk flot actionfilm, der fanger et nyt publikum - men samtidig indeholder netop så meget canonisk materiale skruet sammen på en genial måde, så den vante Sherlockianer føler sig inspireret. The Game's Afoot!

Er det ikke Henry Lauritzens tegning, der er afbilledet i hjørnet?

Nu skrev jeg, at filmens tempo og den utrolig megen action var en smule forvirrende for ikke at sige generende i starten. Det er jo nok den naturlige konsekvens, når man som jeg ikke ofte går i biografen og derfor ikke følger med i filmenes udvikling. Jeg har nok for vane at holde mig til "Chief Inspector Morse" og "Rumpole of the Bailey" på dvd. Dette kan tilsyneladende være farligt, hvis ikke man gerne vil ende som en dinosaur. Jeg kan kun anbefale på det varmeste, at man ser den nye Sherlock Holmes film og får børstet støvet af sig. På gensyn i biografen.

Baker Street Babes

Vi har tidligere nævnt podcasten I Hear of Sherlock Everywhere, som udgives af d'herrer Scott Monty og Burt Wolder. For en god ordens skyld bør vi måske minde vore læsere om, at en podcast er noget, der minder om et radioprogram, som man i dette tilfælde kan downloade fra internettet kvit og frit. I Hear of Sherlock Everywhere var den første podcast for Sherlock Holmes devotees, som det så smukt hedder. Men nu er der imidlertid kommet én til! Og denne gang er de redaktionelle journalister alle kvinder. Baker Street Babes sender podcasts om den Sherlockianske verden set fra deres synspunkt. Episode nr. 15 kom på gaden i dag. Denne introduktion taler vist for sig selv og kan dårligt oversættes:

"They call us the Irregulars, but baby, we're always on time. Baker Street Babes always leave the rest of them behind. So when Scotland Yard, they send you home, you feel like you're losing your mind. If this quotidian world has got you cryin', won't you 221 be mine?

Central London overfloweth with gorgeous, intelligent women with a thirst for murder. The Baker Street Babes: The Web's Only All Female Sherlock Holmes Podcast. Eat your heart out Sir Arthur Conan Doyle."

SherloCon 2012

Den tyske Sherlock Holmes klub, Deutsche Sherlock Holmes Gesellschaft, er igang med at planlægge et konvent over tre dage 24.-26. august 2012. Konventet har fået titlen SherloCon 2012, og på denne hjemmeside kan man læse mere og se billeder af det spændende slot "Burg Lissingen," hvor det hele skal foregå.

Gods of Gotham

Lyndsay Faye, som tidligere blandt andet har skrevet den fantastiske historie Dust and Shadow, i hvilken Sherlock Holmes møder Jack the Ripper, har nu udgivet romanen Gods of Gotham. Denne bog roses til skyerne, og selvom Holmes ikke optræder i bogen, undgår læseren næppe den vidunderlige stemning af 1800-tallets New York. Bogen kan købes hos Amazon, men mon ikke en velkendt københavnsk boghandler kan skaffe den også?

Jeg har her tre bogmærker, som er trykt sammen med bogen. De er signeret af forfatteren. Hvis man gerne vil have et af dem, kan man sende mig en adresseret, frankeret svarkuvert. Glædelig jul.