onsdag den 27. september 2006

Noget for philatelister

I anledning af The BSI Silver Blaze den 29. juli i år på Saratoga Race Track benyttede postkontoret i Saratoga denne dag (og kun denne dag) et specialt poststempel, som var designet til anledningen af philatelist Dr. William R. Hanson. Stemplet viser Sherlock Holmes og Silver Blaze med de berømte tagrygge fra Saratoga Race Track i baggrunden samt inskriptionen "29 July 2006 The Silver Blaze Station Saratoga Springs, NY 12866."

Dr. William R. Hanson fremstillede desuden et brevkort til lejligheden med motiver fra novellen "Silver Blaze," som han forsynede med frimærker med relation til hestesport og fik stemplet med det specielle stempel. Disse kort er nu til salg så længe det meget begrænsede oplag haves. Hvert kort er desuden signeret af Dr. Hanson.

Man kan bestille via post eller e-mail til Dr. William R. Hanson, 78 West Notre Dame, Glen Falls, NY 12801, U. S. A. drhanson@localnet.com. Prisen er $5 for det første kort og $4.50 herefter, hvis man ønsker at bestille flere kort.

mandag den 25. september 2006

The Hounds of the Baskerville (sic)

Det 63. Årlige Møde i The Hounds of the Baskerville (sic) afholdes fredag d. 6. oktober i Chicago. Mødet afholdes på byens ubestridt bedste, italienske restaurant "Maggiano’s Little Italy," som bestemt ikke er særlig beskeden i størrelse eller i nogen anden form for den sags skyld. Mødet starter kl. 17.30, hvor der serveres drinks, indtil de conaniske skåler starter kl. 19.00. Efter middagen vil der være et program med diverse punkter, hvor hovedtaleren er Jon Lellenberg BSI, som vil fortælle om sin kommende bog. Lellenberg skriver på et bind om Conan Doyle’s korrespondance med sin mor, som forventes udgivet af Penguin Press (US) og Harper Collins (UK) i 2007. Bogen redigeres i samarbejde med Daniel Stashower.

Den følgende dag afholdes det første "Sherlock Holmes - Arthur Conan Doyle Colloquium" på The Newberry Library i Chicago. Formålet med dette nye tiltag er, at benytte informationer fra bibliotekets C. Frederick Kittle Samling af Doyleana ved foredrag og derved udbrede den offentlige viden om Arthur Conan Doyle. I år er talerne Daniel Posnansky BSI, C. Paul Martin BSI, og Glen Miranker BSI.