mandag den 16. oktober 2006

Steven Rothman BSI holder foredrag

Den 12. oktober blev Le Cercle de Sherlock Holmes accepteret som officielt scion society af The Baker Street Irregulars. Foreningens medlemmer kan nu "go everywhere, see everything, overhear everyone," som Michael F. Whelan Wiggins flot udtrykker det i scion-certifikatets tekst.

Den 22. oktober samles Le Cercle de Sherlock Holmes i det franske kvarter i New Orleans. Stedet er Arnaud's restaurant, hvor medlemmerne starter kl. 11.00 med cocktails og kl. 12.00 til frokost. Efter frokosten vil Steven Rothman BSI, som redigerer "The Baker Street Journal" holde foredrag om Christopher Morley og Sherlock Holmes. Rothman anses for en autoritet indenfor Morley og Holmes, og det kan nok blive interessant at lytte til dette foredrag.

Baskerville ejerlejligheder


Hvis man bor i byen Madison i Staten Wisconsin, USA, kan man nu flytte ind i ejerlejligheder, som er beliggende i en ejendom ved navn "The Baskerville." Denne bygning er siden 1913 ejet af Baskerville familien, og netop nu er flere af bygningens ejerlejligheder til salg.

Som beboer har man et flot udsyn til "downtown" Madison, og lejlighederne har en nydelig indretning.

Interesserede kan finde mere information her:
http://www.thebaskervillecondos.com/few.htm