
Viser opslag med etiketten væddeløb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten væddeløb. Vis alle opslag
søndag den 29. april 2007
Galopløb i Aalborg
De årlige galopløb Silver Blaze Sweepstakes og Professor Moriarty Memorial annonceres for 2007 til mandag d. 6. august. Løbene rides som altid på Aalborg Væddeløbsbane, og de finder sted om aftenen. Det præcise tidspunkt for de enkelte løb kendes ikke før på løbsdagen. Ret til ændringer forbeholdes af DanToto.


torsdag den 5. april 2007
Chicago Silver Blaze
Den 28. april afvikles det 48. årlige Silver Blaze hestevæddeløb i Chicago. Løbet rides som tidligere på Hawthorne Race Course og arrangeres af The Watsonians ved Susan Z. Diamond ASH BSI. Silver Blaze i Chicago er det ældste løb i verden, som stadig rides. Dog kommer Aalborg ind på en værdig andenplads, og i kulissen hviskes der om, at løbene i Chicago med tiden har skiftet bane. De blev oprindelig redet på Arlington Park nord for Chicago, men da denne flotte væddeløbsbane nedbrændte, henlagde man Silver Blaze til Hawthorne Race Course. Senere skiftede man tilbage igen, da Arlington Park var blevet genopbygget for så i de seneste år at vælge Hawthorne igen. Al denne skiften frem og tilbage kunne nok få en Aalborgenser til at hævde, at det med kontinuiteten ikke gælder. Men dette stridsspørgsmål glemmes let, når først de smukke dyr render i cirkler. It is the sport of kings!
onsdag den 14. februar 2007
Hestevæddeløb afholdes i Florida for 17. gang
Lørdag d. 3. februar blev "The Florida Wessex Cup XVII" redet. Dette pragtfulde arrangement afholdes af The Pleasant Places of Florida, som ledes af David McCallister. Løbet rides hvert år på væddeløbsbanen Tampa Bay Downs.
Løbets vinder blev Western Knight med jockey Mike Allen up. Western Knight trænes af Equest Racing Stable LLC og ejes af Ronald D. Allen, Sr. På andenpladsen kom Fortunate Trail med jockey Daniel Centendo i sadlen. Daniel er den mest vindende jockey på Tampa Bay Downs i år. Fortunate Trail trænes af Neal M. Allread og ejes af Barbara I. McBride. På trediepladsen kom The Friendly Ghost med jockey Luis A. Garcia up. Spøgelset trænes af D. C. George & G. Visconti og ejes af Brenda McCarthy.
Som nummer fire, fem og seks kom henholdsvis So Much For That, Elvish og Say it Isn't Sold.
Abonner på:
Opslag (Atom)