torsdag den 5. april 2007

Chicago Silver Blaze

Den 28. april afvikles det 48. årlige Silver Blaze hestevæddeløb i Chicago. Løbet rides som tidligere på Hawthorne Race Course og arrangeres af The Watsonians ved Susan Z. Diamond ASH BSI. Silver Blaze i Chicago er det ældste løb i verden, som stadig rides. Dog kommer Aalborg ind på en værdig andenplads, og i kulissen hviskes der om, at løbene i Chicago med tiden har skiftet bane. De blev oprindelig redet på Arlington Park nord for Chicago, men da denne flotte væddeløbsbane nedbrændte, henlagde man Silver Blaze til Hawthorne Race Course. Senere skiftede man tilbage igen, da Arlington Park var blevet genopbygget for så i de seneste år at vælge Hawthorne igen. Al denne skiften frem og tilbage kunne nok få en Aalborgenser til at hævde, at det med kontinuiteten ikke gælder. Men dette stridsspørgsmål glemmes let, når først de smukke dyr render i cirkler. It is the sport of kings!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar